Betingelser for deltagelse i Ladies Lunch

 

Deltagere

Ladies Lunch er ”by invitation only”. Alle medlemmer er med på anbefaling eller fordi de bidrager positivt til udviklingen af netværket og dynamikken blandt deltagerne.

Der er ikke brancheeksklusivitet, men der værnes om, at der er balance imellem brancher, således at netværket forbliver dynamisk og alsidigt.

Der er ikke mødepligt til arrangementerne.

Deltagelse

Der skal købes billet til hvert enkelt arrangement. Link til billetsalg findes på hjemmesiden ved hvert enkelt arrangement.

Gratis arrangementer kræver tilmelding af hensyn til arrangements planlægning. Følg linket ved hvert arrangement.

Gratis arrangementer er kun for medlemmer.

Gæster

En ny deltager kan deltage som gæst én gang. Gæster betaler almindelig billetpris for arrangementet.

Er du forhindret?

Bliver du forhindret i at deltage i et arrangement, du har købt billet til, forventes det, at du melder afbud i så god tid som muligt.

Købte billetter til arrangementer refunderes ikke, men må gerne overdrages til en anden deltager. Brug evt. den lukkede Facebook gruppe.

Hjemmeside og Ladies Lounge

Hjemmesiden har til formål at informere om kommende arrangementer.

På hjemmesiden kan nye interesserede medlemmer læse om Ladies Lunch og ansøge om medlemskab.

Ladies Lounge er det lukkede forum på hjemmesiden – kun for medlemmer

I lounge området finder du bl.a. vores online webkatalog, hvor du kan søge i netværket efter specifikke brancher eller personer, og danne dig et overblik over, hvem du er i netværk med i Ladies Lunch.

Facebook gruppe

Alle medlemmer inviteres til at være med i den lukkede Facebook gruppe.

Her kan medlemmerne spørge om hjælp til alt af professionel karakter, ligesom det i høj grad er tilladt at promovere sig selv samt produkter og ydelser.

Admin kan til hver en tid slette et opslag i gruppen, hvis det vurderes som værende af uprofessionel karakter (salg af kattekillinger, biler og lign. vurderes som uprofessionelt)

Du skal have deltaget i min. 1 LL arrangement for at blive inviteret med i den lukkede Facebook gruppe.

Anbefaling af nye deltagere

Alle medlemmer kan til hver en tid indstille et nyt medlem til LL.

Interesserede deltagere kan til hver en tid skrive vedr. optagelse via hjemmesidens kontaktformular.

Pris for deltagelse

Pris for deltagelse af de enkelte arrangementer varierer. Arrangementer koster fra kr. 350-500,- pr. gang.

Pris for hvert enkelt arrangement fremgår ved tilmelding.

Hver deltager afregner selv drikkevarer ved arrangementerne.

Ved deltagelse som gæst, betaler du kun for det arrangement, du deltager i. Man kan deltage som gæst én gang.

Alle priser er ekskl. moms.

 

Medlemskab

Medlemskab koster kr. 1.800,- /året + moms.

Medlemskab løber fra 1. februar – 31. januar.

Medlemskab købes via offentliggjort link til Billetto.

Det er op til den enkelte deltager at forny sit medlemskab, når dette udløber ved periodens slutning. Link fremsendes via nyhedsbrev hertil og offentliggøres ligeledes i den lukkede Facebook gruppe.

Medlemskabet er bindende og købt medlemskab refunderes ikke.

Alle priser er ekskl. moms.

Næste arrangement

Julefrokost| Restaurant MALT i Køge
fredag d. 29. november kl. 18.00 - 23.00

Flere arrangementer

Se den fulde kalender med arrangementer for 2018.